The News Media as a Mobilizing Agent: Understanding the Underlying Mechanisms Linking News Media Use and Political Participation in Today’s High-Choice Media Environment.

Nyhedsmedierne anses generelt som værende en vigtig faktor for befolkningens politiske deltagelse, da de giver dem den nødvendige information til at engagere sig. Men med nutidens store medieudbud kan folk let finde alternativt indhold, hvis de ikke kerer sig om politik. I et forsøg på at fastholde folk med lav interesse i politik blander medierne derfor i stigende grad underholdning og information om politik i blødere nyhedsformater. De demokratiske konsekvenser af denne udvikling er uklare. Nogle ser et øget medieudbud som en udfordring i forhold til at sikre en bredt funderet politisk deltagelse, da det øger afstanden mellem dem med en lav og en høj interesse i politik (fx Prior, 2007). Andre ser den blødere nyhedsformidling som en mulighed for at informere de uinteresserede borgere og dermed indsnævre den motivationsskabte afstand (fx Baum, 2003b). I lyset heraf er formålet med denne afhandling at undersøge, hvornår og hvordan nyhedsmedierne får folk til at deltage i politiske aktiviteter i nutidens ”high-choice”-mediemiljø. For at undersøge dette spørgsmål præsenterer afhandlingen fem empiriske undersøgelser. Disse undersøgelser baserer sig på en seks-bølget spørgeskemaundersøgelse fra Danmark, en indholdsanalyse af de danske nyhedsmedier og to eksperimenter, som tilsammen giver mulighed for at foretage en dynamisk undersøgelse af de pågældende sammenhænge. Det første studie præsenterer og tester en teknik til at måle nyhedsforbrug i spørgeskemaundersøgelser. Det andet studie kombinerer denne måleteknik med indholdsanalysen for at undersøge det overordnede forhold mellem eksponering for politisk information i nyhedsmedierne og politisk deltagelse. Det tredje studie undersøger, hvordan forskellige nyhedstyper påvirker politisk deltagelse gennem en kognitiv reaktion, defineret ved politisk viden og selvtillid. Det fjerde studie undersøger den emotionelle reaktion ved eksperimentelt at teste, hvordan brugen af cases i nyhedsrapportering kan påvirke politisk deltagelse gennem en empatisk bekymring. Til sidst undersøges det i det femte studie, hvordan forbruget af bløde nyhedsprogrammer på fjernsyn kan påvirke politisk deltagelse. Tilsammen viser de fem empiriske studier, at nyhedsmedierne bestemt virker som en mobiliseringsagent og fremmer politisk deltagelse (se Norris, 2000). De underliggende stier, der forbinder nyhedsforbrug og politisk deltagelse, afhænger dog af folks motivation samt den specifikke nyhedstype. For det første: Mens forholdet mellem eksponering for politisk information i nyhedsmedierne og politisk deltagelse generelt er positiv og gensidig for folk med høj politisk interesse, så kan folk med lav politisk interesse blive mobiliseret til at deltage i politik ved at forbruge bløde nyhedsprogrammer i fjernsyn. For det andet: Mens et forbrug af traditionelle nyhedsudsendelser i fjernsyn, dagblade og til en vis grad tabloide aviser kan føre til politisk deltagelse gennem en kognitiv reaktion, så kan den type indhold, som ofte anvendes i blødere nyhedsrapportering, mobilisere folk gennem en emotionel reaktion. Ved at belyse de underliggende mekanismer, der forbinder nyhedsforbrug og politisk deltagelse, udbygger afhandlingen vores forståelse af de demokratiske konsekvenser af overgangen til et ”high-choice” mediemiljø. Hvis politisk deltagelse skal være baseret på en bred repræsentation af borgerne, må det også accepteres, at denne repræsentation ikke nødvendigvis er baseret på en detaljeret viden om de politiske spørgsmål, der er på spil. I stedet vil nogle borgere basere deres deltagelse i politik på et mindre rationelt, og også følelsesmæssigt fundament.